Om Husrum
Fordi ingen unge skal føle sig ensomme


Vi har hjulpet unge ud af ensomhed i mere end 25 år
HUSRUM Danmark har eksisteret i mere end 25 år. Projektet blev startet i 1990’erne og blev senere tilknyttet non-profitorganisationen Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
Jysk Børneforsorg/Fredehjem er en paraplyforening for en lang række projekter og institutioner, der alle har sårbare børn og unge som deres målgruppe. Foreningen har mere end 100 år på bagen og flere end 200 sociale indsatser. Som en del af foreningen har HUSRUM altså et solidt bagland og stor ekspertise indenfor unge-området at trække på. Gennem Jysk Børneforsorg/Fredehjem er HUSRUM desuden en del af Folkebevægelsen mod ensomhed, som arbejder for at fremme fællesskaber i Danmark.
HUSRUM Aarhus blev grundlagt i 1994 under navnet Café Lytten. HUSRUM Horsens har haft aktiviteter for unge siden 2015 som blev udviklet i MOVE og Klub MOVE. I 2020 blev MOVE og klub MOVE omdøbt til HUSRUM Horsens. I 2021 kom HUSRUM Silkeborg til. Siden da er udviklingen gået stærkt. I 2022 åbnede HUSRUM Viborg. Året efter i 2023 kom HUSRUM Randers til. De nyeste i HUSRUM Danmark er HUSRUM Esbjerg og HUSRUM Skanderborg som blev åbnet i 2024.
Med vores mangeårige erfaring møder vi unge med en forståelse for ensomhedens mange facetter.
Bliv en del af vores fællesskab på Facebook
Styregruppen
HUSRUM er organiseret med en styregruppe, som er med til at sikre kvalitet og udvikling. Medlemmerne
er:
Eva Guttorm Nielsen, pædagogisk, psykologisk uddannelsesrådgiver på Aarhus Universitet
Loa Mortensen, studenterpræst
Tenna Duch Schaldemose, erhvervskoordinator ved Studenterhus Aarhus
Poul Erik Clausen, Generalsekretær for Jysk Børneforsorg