Vil du være en ven for en ung?
Hvad er en Hjerteven?
- En Hjerteven er en frivillig voksen, der med rummelighed og tålmodighed vil være ven for en ung, der er ensom.
- En hjerteven er fyldt 30 år.
- Har et par timer til rådighed hver uge til den frivillige indsats.
- Stiller sig selv og sin livserfaring til rådighed for den unge
(Der stilles ingen krav til særlige faglige kvalifikationer eller baggrund) - Kan se sig selv mødes med den unge i op til 1 år, da tid er afgørende for en god relation.
Hvad laver man?
- Hjertevennepar matches ud fra interesser, behov og ønsker – derfor kan det være svært at sige præcis hvad de laver, da alle venskaber ser forskellige ud.
- Nogen mødes til gåture, cafébesøg eller spil, mens andre mødes om særlige interesser. Ofte en blanding.
- Man mødes som udgangspunkt 1-2 timer en gang om ugen.
- Mødetid og -sted aftales mellem hjerteven og ung, enten fast eller fra gang til gang.
Hvem er de unge?
- De unge i HUSRUM er mellem 16 – 30 år gamle.
- De kender alle i en eller anden afskygning til svær ensomhed. Nogen har diagnoser, der gør det sociale svært.
- Savner et andet menneske at mødes med, som har lyst til at lære dem at kende.
Der er unge, der glæder sig til at møde dig!
Vores frivilligkoordinatorer sørger for introduktion og faglig sparring, ligesom du kan dele dine oplevelser og erfaringer med dine frivilligkolleger.
Der er mulighed for at deltage i workshops og kurser samt supervision med jævne mellemrum.
Du kan få en udtalelse eller et frivilligbevis med dig samt et netværk i en stor organisation på det sociale område.
Udfyld formularen eller kontakt din lokale koordinator.
Vi glæder os til at høre fra dig!